2v på studietur til Malaga, april 2017

Fra den 1. til den 6. april var vi fra 2v på studietur. Turen gik til Malaga med samfundsfag og idræt i fokus. Det betød, at vi fik afprøvet grænser med rappelling i kløfter, svømning i våddragter og klatring på bjergsider. Derudover fik vi set en masse af Malaga og lagt mange kilometer bag os.

Allerede første dag vi var der, skulle vi gå op til borgene Alcazaba og Gibralfaro: det var en lang og varm tur. Dagen efter var vi så heldige at kunne være ved stranden, her spillede vi volleyball og badede. Den sidste hele dag i Malaga var den 5. april hvor vi, som en del af samfundsfag, skulle besøge Mijas kommune og snakke om integration. Samme dag skulle vi lære at danse flamenco og senere se et professionelt show.

I vores fritid fik vi styrket fællesskabet, både med fælles spisning og diverse aktiviteter. Det var alt i alt en sjov, men også lærerig tur på mange måder.

2v

xxxcomics