Foruroligende hændelser på skolen

Siden 1. december har skolen dagligt været udsat for en nissegruppes hærgen. Nisserne forsøger i de tidlige morgentimer at indynde sig med rundhåndet fordeling af chokolade, opstilling af nisselandskab m.m. På den baggrund forsøger de at lokke personalet til at tænde kalenderlys og dermed overtræde skolens forbud mod levende lys.

Flere kolleger melder om drillerier på lærerkontorerne, hvor arbejdsroen forstyrres ved provokerende billeder, omrokering af møbler o. lign. som umuliggør lærernes forberedelse af undervisningen. Også undervisningslokalerne bliver ramt af nissernes angreb. I dag gik det ud over et matematiklokale, se billedet. 

Skolens ledelse forsøger lige nu at få foranstaltet et dialogmøde med repræsentanter fra nissebanden, så vi kan få genoprettet læringsmiljøet på Nakskov Gymnasium og HF.  

Ole Skibsted  

xxxcomics