Studentertid

Solen skinner (...i skrivende stund!), og hueklædte studenter går en glad tid i møde. 

Årets første stx-student blev Binasa Habibovic, 3a, som mandag den 19. juni kunne ånde lettet op efter en lang eksamensperiode. Ved sin afsluttende eksamen skulle hun præsentere og diskutere sit selvstændige projekt om menneskets forhold til naturen ud fra fagene samfundsfag og engelsk. Det gik åbenbart på bedste vis, idet Binasa scorede topkarakteren 12.

Årets første hf-student blev Mette Krogh Mejborn, 2h, som tirsdag den 20. juni var til afsluttende eksamen i engelsk med efterfølgende varm modtagelse hos de fremmødte, se billederne nederst.

Stort tillykke til Binasa, Mette og skolens øvrige studenter! Vi glæder os til at fejre jer ved translokationen i idrætscenteret fredag den 23. juni, kl. 10.00.

OS



xxxcomics