Studietur London 2x

Fra den 2. til den 7. april var vi fra 2x på studietur til London. Vi fik set en masse kulturelt og spist på en masse gode restauranter.

 

Klokken var mange da vi ankom om søndagen, og derfor blev den første dag brugt på vores hotel Kent Hall i Manor House. Dagen efter var vi på Downing Street, hvor de vigtigste regeringsmedlemmer bor. Efter det gik vi direkte over til Buckingham Palace, hvor vi fik set en masse garder. Til sidst tog vi til British Museum. På British Museum fik vi set en masse mumier, og mange andre gamle ting.

 

Om tirsdagen var vi mest på museum. Først tog vi til det naturhistoriske museum, hvor vi fik set noget botanik, entomologi, mineralogi, palæontologi og zoologi. Derefter tog vi til Science museum, hvor vi fik set lidt naturvidenskab og teknologi. Da vi havde været på Science museum gik vi til Hyde Park, som er en 2,5 km² stor park i det centrale London. Til sidst tog vi til Saint Paul katedral, som er en monumental anglikansk domkirke.

 

Onsdag havde vi fri om formiddagen, derfor valgte ca. halvdelen at tage en tur i London Eye om formiddagen. Det var en fantastisk oplevelse med udsyn over det meste af London. Derefter mødtes vi alle ved Tower of London, som er en borg i det centrale London. Om aftnen tog vi ind og så Lion King, som er en musical. Det var en helt fantastisk oplevelse, og var højdepunktet for hele turen. Der var elefanter, giraffer og meget mere i naturlig størrelse, og ikke mindst levende musik.

 

Om torsdagen sejlede vi til Greenwich, hvor vi havde en guide på. Vi fik set en London fra vandsiden, og ikke mindst Tower Bridge. Derefter var vi på Greenwich, observatorium og Maritime museum, hvor vi bl.a. så en masse royale ting og gamle ure. Til sidst brugte vi eftermiddagen på, at få en lækker frokost sammen alle sammen.

 

Om fredag gik turen hjem. Vi havde en sjov og meget lærerig tur, med vores fantastiske lærere Mie Mogensen og Lars Olesen.

2x