Tirsdag den 29. juni var der afskedsmiddag på Nakskov Gymnasium og HF for rektor John Povlsen, der går på pension efter 38 års ansættelse heraf de sidste fem år som rektor.
Tidligere som nuværende medarbejdere og elever havde sammen med mange samarbejdspartner fundet vej til gymnasiat for at sige farvel til John Povlsen. Det viste sig hurtigt, at toastmasteren var kommet på en særdeles vanskelig opgave, fordi der var mange, som ønskede at sige eller synge noget. Rektor startede og sluttede selv talerrækken, som bød på mange festlige og rørende indslag.
Talerne hæftede sig på forskellig vis ved Povlsens lange virke og store betydning for Nakskov Gymnasium og HF. Flere talere fremhævede endvidere den støtte og opbakning, som Povlsen har fået af sin kone, Lone Povlsen, som sædvanen tro flankerede John denne aften.