I skal nu prøve at følge mine anvisninger i dette lille program, som skal træne jer lidt i at bruge oplysninger om H. C. Andersen på internettet. Jeg har på jeres vegne i forvejen set lidt på, hvilke relevante data der findes på internettet i forbindelse med vor beskæftigelse med H. C. Andersen.Først vil jeg have jer til at kigge på nogle portrætter af vor af læsere i hele verden stærkt ombejlede nationalskjald. Det Kongelige Bibliotek har været så venlig at lade nogle portrætter digitalisere,som det hedder i computerteknologiens sprogbrug. I skal gå ind i biblioteket og ved hjælp af søge-faciliteten finde disse portrætter. I skal bare skrive H. C. Andersen i søge-feltet.Kig på billederne og årstallene til billederne. Dan jer et visuelt indtryk af H. C. Andersen, og beskriv det indtryk I får af ham blot ved at se på portrætterne. Gør også rede for billedernes måde at portrættere ham på. Er den satirisk, skånselsløst udleverende eller det modsatte: flatterende, forherligende etc. Skriv venligst jeres analyser i Resultatet kan I gemme som en fil og sende til min privatadresse.
Når I har gjort det, skal i finde et eventyr i samme database fra Det Kongelige Bibliotek. Jeg foretrækker Den lille Havfrue. I skal kigge under Dansk Nationallitterært Arkiv og se under 1800-tallet. Læs eventyret og beskriv dets form . Hvilken slags eventyr er det, og hvilke typiske eventyrtræk (formler, regler) er realiseret?
Nu skal I prøve noget helt andet. I skal prøve jeres viden i dansk retskrivning. Dansk Sprognævn har en hjemmeside, der indeholder nogle øvelser, som man kan klikke sig ind på under teksten: Prøv din viden.
Forsøg herefter at finde ud af, om der går nogle interessante danske film i biograferne rundt omkring i landet, og hvor de går, hvornår og til hvilke priser. Søg i det udmærkede filmagasin Scope
Undersøg, hvad der står i omtalen af filmen og skriv lidt om, hvorfor du vil anbefale andre at se netop denne film. Du kan åbne det dokument, du allerede har skrevet i en gang.
Men det er os ikke nok denne gang. Vi vil også vide, om der opføres nogle interessante teaterstykker rundt omkring. For at finde ud af det vil vi prøve at gå ind i en dansk søgemaskine Jubii.
Indtast søgeordet "teater", og vælg "Det sker i byen". Du får nu en oversigt over, hvad der sker på den danske scene netop nu. Undersøg, hvad f.eks. Dr. Dante i København har at byde på. Find ud af, hvad det er for et teater, og skriv lidt om dit indtryk af dette teater, og begrund, hvorfor du evt. godt/ikke kunne tænke dig at se en forestilling i dette teater. Gå ind i dit dokument igen
Som et behageligt genreskift tages du nu med på kunstudstilling. Den Hirschsprungske Samling rummer en række af Skagensmalernes hovedværker. Inden vi kaster et blik på virtuosen over dem alle, P.S. Krøyer, kan det være nok så perspektivrigt at besøge byen Skagen. Vi kan nu se på udvalgte værker af geniet: P.S. Krøyer.
Besøg endvidere en hjemmeside der på udmærket vis gør rede for symbolismen som litteraturhistorisk fænomen.
I forlængelse heraf kan du besøge J.F. Willumsens Museum og afsøge hjemmesiden for relevante oplysninger vedr. symbolismen i Willumsens billedkunst
Som næste udspil vil jeg foretage en litterær ekskursion til interessante distinationer i Danmark. Meningen er, at man skal kunne klikke sig ind på bestemte regioner i kongeriget og samtidig stifte bekendtskab med et litterært produkt, skabt af en person som har en eller anden kendt tilknytning til denne region. Lad os først kaste et blik på danmarkskortet og klikke på det sted, hvor København plejer at ligge:
her.
At hun havde et stort kunstneriske talent ses af nedenstående portræt af en afrikansk kvinde,
der samtidig tematisk vidner om hendes ophold i Afrika og en levende interesse for denne verdensdels befolkning.
Du kan se flere af hendes billeder i det
galleri, hvorfra billedet er lånt.
Som et første virtuelt møde med berømtheden kan du læse nogle brudstykker af
interviews,
som hun igennem årene stillede op til - omend modstræbende.
Et andet forfatterskab, som er uomgængeligt i danskundervisningen, er LUDVIG HOLBERGS (1694-1754) omfangsrige værk, omfattende så forskellige genrer som det satiriske heltedigt "Peder Paars", satirisk-utopisk roman "Niels Klims underjordiske rejse", historiske værker, et filosofisk forfatterskab og så naturligvis komedierne. Du kan få adgang til et udsnit af disse værker på denne adresse.
På de danske herregårde fandt man begavede lejlighedsdigtere. En af de mere beskedne var den artistisk fremragende Ambrosius Stub. Lær ham nærmere at kende!
Tidstypiske træk:Klædedragt
I de fleste opsætninger af Holberg-komedier spiller kostumering og scenografi en markant
rolle. Det skyldes naturligvis afstanden i tid. De borgere der skildres i Holbergs komedier,
så ud på en bestemt måde, havde helt specifikke manerer og talte på en for tiden
karakteristisk måde. For at få et indtryk af hvordan borgerne gik klædt i perioden, kan
man kaste et blik på en beskrivelse af den fremherskende moderetning,
ROKOKO.
Billedkunst
Du bør også stifte bekendtskab med en af datidens førende rokoko-malere med sans for pikant aristokratisk løsagtighed i landlige omgivelser:
FranÇois Boucher. Han levede i perioden: 1703-70.
PIETISME
Holberg er tillige indskrevet i en konflikt med den herskende religiøse strømning i det 18. århundrede, nemlig: PIETISMEN. Pietismen betydeligste digter var Hans Adolph Brorson, biskop i Ribe 1741-1764 og forfatter til en vigtig del af den danske salmeskat. Når man læser Holberg, kan det være uhyre frugtbart som kontrastering at læse Brorsons værker.
Fx bliver Holbergs "Jule-stue" sat i et historisk interessant perspektiv ved læsningen af Brorsons julesalmer,
fx
"Saa lader os dog gaa over til Bethlehem".
Find gloser til ovennævnte digt her!
Om Julestue-traditionens historie kan du for øvrigt læse her.