|
Berlin 2006

Fredag formiddag tog det lille tyskhold af sted til Berlin. På færgen
fra Gedser til Rostock nød vi vores medbragte klemmer,

Mögen wir eine gute Fahrt nach Berlin bekommen!
og via Søs' børnemenu fik vi turens maskot: en plasticmåge (se sidste
billede!). I bussen blev der spillet poker hele vejen igennem det tidligere
Østtyskland, og hurtigt nåede vi til U-Bahnhof Kaiserdamm, hvorefter turen
gik med undergrundsbanen til vores lejlighed i Schöneberg. Aftenen blev
brugt til at studere det tyske parlament og Reichstagskuppelen, hvor nogle
af os kunne nyde udsigten over det natlige Berlin, mens andre med udtalt
højdeskræk kun så trinene på trapperne rundt i kuplen. Aftensmaden blev
indtaget på Restaurant Walhalla, hvor maden blev hjerteligt delt mellem os
alle. Den lokale græske bar, der lå lige om hjørnet ved vores lejlighed,
blev hurtigt et populært tilholdssted, da Rolfs græske gloser straks
gjorde os til VIP'er.
Lørdag morgen var der tid til lidt shopping, hvor Berlins største og
dyreste varehus KaDeWe blev udforsket, dog var det ikke her pengene blev
brugt.

Vores nyeste erhvervelse. Skal I med til VM?
Sidst på formiddagen gik turen til det Jødiske Museum, hvor vi fik et
indblik i det jødiske liv og dets traditioner. Rundturen blev foretaget af
en sød guide med en smuk lille numse, som Søs kommenterede højlydt (det
viste sig senere han kunne dansk!!). Aftenen blev brugt på teaterstykket
Linie 1 på Grips Theater. Det tre en halv time lange stykke omhandlede
livet i den tyske U-Bahn, mere specifikt i Linie 1.
Efter Grips Theater tog vi tilbage til vores lejlighed hvor vi holdt vores
egen lille private fest. Da det senere på aften blev lidt kedeligt,
besluttede vi alle sammen, inkl. Allan, igen at tage på græsk bar. Det var
så her Søs faldt for den græske gud, Marcos - det skal lige tilføjes at
den græske tyr har sendt danske kærlighedsdigte til Søs (godt gået,
Søs! :)) Nattens fest sluttede først meget sent, men alligevel ringede
vækkeuret kl. 8, og endnu en dag med et udmattende skema ventede.
Søndag morgen gik turen til Alexanderplatz.

Nej, hvor vi glæder os til en lille spadseretur.
Vi
gik hele vejen til Potsdamer Platz gennem Unter den Linden med adskillige
afstikkere. Vi så og fortalte hinanden om bl.a. Fernsehturm
(Fjernsynstårnet), Marienkirche, Pergamonmuseet, Brandenburger Tor,
Holocaustmindesmærket og Sony Center på Potsdamer Platz
Potsdamer Platz
og undervejs hilste vi lige på Marx og Engels.

Marx kan man altid læne sig op ad.
Efter en meget lang dag, endte vi på en usædvanlig restaurant: "Lucky",
som var ejet af en ældre hippie ved navn Lucky. Lucky kunne blære sig med
at have Berlins stærkeste pizzaer. Desuden underholdt Lucky og hans guitar
os med kærlighedssange under middagen, og samtidig tog Lucky billeder af
alle sine gæster som han efterfølgende ville hænge op på væggen. Dem
kunne man så få, næste gang man kom på besøg. Natten blev brugt på
drillerier, indtil vi faldt om kuld, hvor vi var :). Vores græske bar var
desværre lukket.
Mandag morgen kunne Søs og Allan så vågne op til noget af en
overraskelse. Da tropperne igen kom ind på deres "rigtige"
værelser, og vi havde fået pakket og ryddet op, tog vi af sted til
Checkpoint Charlie, som var en amerikansk-russisk grænseovergang under den
kolde krig. Efterfølgende tog vi på et museum som omhandlede Berlin-muren
og dens historie. Vi fik derefter en times tid til at handle de sidste ting
ind til turen hjem, og som drengene benyttede til at inspicere den nyeste
Audi A8 med læderindtræk. Så gik det ellers hjemad. Det blev en stille
hjemtur, da de fleste benyttede chancen til at få lidt søvn. Ved 23.30 var
vi endelig tilbage i Nakskov og kunne se frem til en dejlig skoledag tirsdag
morgen kl. 8.00.

Turens maskot: Mågen
Sara 3b og Kasia 3a
Tilbage til startsiden
|